Document Actions
Phd-undersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse fra 2002 om polforsknetværkets phd-studerende og deres interesse for udbud af phd-kurser.
Spørgeskemaundersøgelse for phd-studerende i COS-netværket
Flemming Bjerke, COS-Sekretariatet, april 2002
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at undersøge COS-netværkets phd-studerendes interesse for de fagudbud som er foreslået i COS-netværket. Da tilmelding til fagudbuddet er frivillig, er det afgørende om der er interesse blandt de phd-studerende for de udbud som COS-netværket tilbyder de phd-studerende. Dermed giver en sådan undersøgelse bedre grundlag for at diskutere COS-netværkets fremtidig fagudbud til de phd-studerende.
Spørgeskemaet blev sendt ud skriftligt til samtlige phd-studerende i COS-netværket. Det viste sig ikke at være let at få besvarelserne tilbage. De første godt 30 besvarelser kom med posten efter få dage, mens de resterende besvarelser først kom efter rykkere. Det har betydet at processen omkring sprøgeskemaundersøgelsen har været ganske langvarig i betragtning af at der kun er modtaget 83 besvarelser (se tabel 0). Der er endnu 15 phd-studerende som gerne ville udfylde skemaet, men som blev opgivet efter at have modtaget spørgeskemaet med post, 2-3 e-mails samt to opringninger.
|
|
svar |
pct. |
|
Besvaret |
83 |
58% |
|
Ikke besvaret |
59 |
42% |
|
- Ikke tid/vil ikke |
8 |
6% |
|
-Orlov/bortrejst |
36 |
25% |
|
- Ikke fremsendt |
15 |
11% |
|
Ialt |
142 |
100% |
Tabel 0. Antal besvarelser af spørgeskemaet.
Svarprocenten på 58% er lidt i underkanten, men når man
tager i betragtning at vi ikke forsøgte at få dem der
var bortrejst og på orlov til at svare, er besvarelsesprocenten
rimelig (78%). At 25% af de phd-studerende er bortrejst eller på
orlov er formentlig repræsentativt idet der typisk er
forventninger på institutterne om et semesters udlandsrejse for
de phd-studerende. Endvidere tilbydes phd-studerende jævnligt
relevant forsknings- eller udredningarbejde, mens de er
phd-studerende, og barselsorlov er også almindelig.
Spørgsmål 1. Ligger din ph.d. afhandling inden for politologi?
Det fremgår af tabel 1 at hovedparten af de phd-studerendes afhandlinger ligger helt eller delvis inden for politologi. Der er dog 16% hvis afhandling ikke gør det hvilket ikke kan forbavse eftersom der i COS-netværket er tilknyttet et institut ved RUC og tre institutter ved Handelshøjskolen i København, og disse institutters fagområder kun delvis er politologi. Men det er også bemærkelsesværdigt at der er omtrent lige så mange phd-studerende hvis fagområde ligger inden for politologi (37%) som delvis inden for politologi (34%). På denne baggrund kan det ikke undre at interessen for videnskabsteori og metode er noget højere end for egentlige politologiske fag, jf. tabel 2 nedenfor.
|
|
Svar |
Pct. |
|
Helt politologi |
31 |
37% |
|
Delvis politologi |
28 |
34% |
|
Slet ikke politologi |
13 |
16% |
|
Ved ikke |
1 |
1% |
|
Ikke besvaret |
10 |
12% |
|
I alt |
83 |
100 % |
Tabel 1. Antallet af phd-studerende med politologisk
afhandling.
Spørgsmål 2:
Hvilke kurser vil/ville du prioritere forudsat, at de er/var af
tilfredsstillende kvalitet?
Spørgsmål 3 Hvor mange af de ovennævnte kurser tror du, at du i praksis vil/ville følge?
For at besvare spørgsmålet om hvilke af de foreslåede fag de ville prioritere, skulle de phd-studerende vælge 4 fag i prioriteret rækkefølge. De fag der blev foreslået i spørgsmål 2, er fag som dels allerede er planlagt, og som dels er foreslået fra COS-sekrætariatet. Af tabel 2 fremgår det at redskabsfag og videnskabsteori er valgt flere gange end politologiske fag (ca. 25% flere gange) hvilket som sagt nok afspejler at der er 17% respondenterne som ikke skriver politologiske afhandlinger. Det afspejler på den anden side også et behov for kurser i redskabsfag og videnskabsteori. Da der samtidig er givet færre valgmuligheder blandt redskabsfagene og videnskabsteorifagene, bliver antallet der vælger de enkelte redskabsfag og videnskabsteoretiske fag ret høje i forhold til antallet der vælger de enkelte politologiske fag.
Det er klart at det kan diskuteres om grupperingen i henholdsvis politologi og videnskabsteori/redskabsfag er foretaget rigtigt, f.eks. kunne diskursanalyse hvis der lægges særlig vægt på Laclau, Mouffe, m.fl. placeres under politologi. Uanset dette er situationen dog noget paradoksal fordi COS-netværkets særlige faglige kompetence ligger inden for politologi hvor efterspørgslen ikke er væsentlig større end inden for videnskabsteori og metode hvor COS-netværkets hovedkompetence ikke ligger.
Dette lægger op til en diskussion af hvad man overordnet vil med COS-netværkets forskeruddannelse. På den ene side er det tydeligt at hvis man skal udbyde politologiske fag, er der behov for samarbejde, ellers vil der næppe være grundlag for at skaffe nok studerende til de enkelte politologiske fag. På den anden side er spørgsmålet om COS-netværket i et vist omfang bør samarbejde uden for netværket omkring videnskabsteori og metode. Det ville give et endnu større grundlag af phd-studerende og større mulighed for at trække på faglig kompetence på andre institutter. F.eks. er kvantitative metoder et overordentligt omfattende fagområde så selvom der er 15 der har ytret interesse for at deltage, er spørgsmålet om ikke man f.eks. burde samarbejde med økonomer og statistikere med henblik på at udbyde et større antal kurser i kvantitative metoder end det ellers havde været muligt.
Prøver man at vurdere hvilke fag der bør udbydes ud fra hvor mange svar der er givet, må det først vurderes hvad man kan lægge i tallene. Der kan anlægges følgende betragtninger:
Man må regne med at kun 58% henholdsvis 78% har besvaret spørgeskemaet - afhængig af om man regner med at phd-studerende får godskrevet kurser fulgt under orlov og bortrejse. Man må altså opjustere antallet af phd-studerende i forhold til disse procenter.
Tabel 3 viser at de phd-studerende i gennemsnit forventer at følge 2,6 kurser. Da spørgeskemaet er udfyldt under forudsætning af at de phd-studerende følger 4 kurser, må det forventede antal deltagere i kurset (sidste søjle i tabel 3) nedskrives med ca. 1/3.
Af tabel 2 fremgår det at relativt få (17%) har svaret at de ville have deltaget (hvis de ikke var så langt i deres phd-forløb). Det tyder på forholds stor interesse for at deltage, men det kan også tyde på at respondenterne ikke har forstået spørgsmålet. Et optimistisk skøn for antallet af deltagere i de forskellige kurser bliver 83% af antallet i sidste søjle. Et andet skøn for dette ville tage udgangspunkt i at hvis kurserne bliver udbudt hvert andet år, vil ca. 1/3 af de phd-studerende få udbudt kurset 2 gange, dvs. at kun ca. 2/3 vil komme til hvert af de kurser som udbydes.
|
|
Vil gerne deltage |
Ville have deltaget |
|
||||||
|
Prioritering (1 er højest) |
1 |
2 |
3 |
4 |
1 |
2 |
3 |
4 |
I alt |
|
Statsdannelse og historisk sociologi |
1 |
1 |
2 |
|
|
2 |
|
1 |
7 |
|
Magtteori |
4 |
3 |
4 |
3 |
1 |
|
1 |
1 |
17 |
|
Regime- og interdependensteori |
|
|
1 |
|
|
|
|
|
1 |
|
Rational, Public Choice og NPM |
1 |
2 |
1 |
2 |
|
|
1 |
2 |
9 |
|
Demokrati uden grænser |
1 |
|
2 |
2 |
|
|
|
1 |
6 |
|
Partier, vælgere og interesseorganisationer |
3 |
|
1 |
1 |
|
|
|
1 |
6 |
|
Europæisk integration |
3 |
3 |
|
|
|
|
|
|
6 |
|
Politisk identitet, kultur og køn |
4 |
2 |
|
2 |
|
|
1 |
|
9 |
|
Politisk Kommunikation |
4 |
4 |
2 |
|
|
|
1 |
1 |
12 |
|
Governance |
2 |
3 |
5 |
1 |
|
|
|
1 |
12 |
|
Regionalisering og lokal organisering |
1 |
|
1 |
1 |
|
|
1 |
|
4 |
|
Lib., kommu. og delib. demokratiteori |
2 |
4 |
|
4 |
|
|
|
|
10 |
|
Politisk systemteori og institutionsanalyse |
2 |
3 |
1 |
|
|
2 |
|
|
8 |
|
Globalisering og sikkerhed |
4 |
1 |
1 |
|
|
|
|
|
6 |
|
Rationalisme og konstruktivisme i IP |
|
3 |
1 |
1 |
|
|
1 |
|
6 |
|
I alt politologi |
32 |
29 |
22 |
17 |
1 |
4 |
6 |
8 |
119 |
|
Diskursanalyse |
2 |
5 |
5 |
5 |
1 |
|
1 |
1 |
20 |
|
Institutionel teori og Institutionsanalyse |
4 |
4 |
3 |
5 |
|
|
2 |
|
18 |
|
Videnskabsteori |
2 |
7 |
2 |
3 |
3 |
|
2 |
3 |
22 |
|
Videnskabsteori fra neden |
4 |
2 |
1 |
2 |
|
|
|
|
9 |
|
Kvalitativ metode |
4 |
6 |
8 |
7 |
1 |
2 |
|
|
28 |
|
Kvantitativ dataanalyse |
2 |
2 |
5 |
5 |
|
1 |
|
|
15 |
|
Kvalitativ komparativ analyse |
5 |
4 |
2 |
2 |
|
|
1 |
|
14 |
|
Forskningsdesign |
2 |
1 |
3 |
6 |
1 |
1 |
1 |
1 |
16 |
|
Teorikonstruktion |
2 |
1 |
1 |
2 |
|
1 |
1 |
1 |
9 |
|
I alt redskabsfag og videnskabsteori |
27 |
32 |
30 |
37 |
6 |
5 |
8 |
6 |
151 |
|
Ledelse |
2 |
|
|
|
|
|
|
1 |
3 |
|
Deleuze |
2 |
|
3 |
|
1 |
1 |
|
|
7 |
|
Knowledge Management |
1 |
|
|
|
1 |
1 |
|
|
3 |
|
Organisationskommunikation |
|
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
|
|
5 |
|
Ialt |
5 |
1 |
4 |
1 |
3 |
3 |
|
1 |
18 |
|
Total |
64 |
62 |
56 |
55 |
10 |
12 |
14 |
15 |
288 |
|
Antal 'ikke besvaret' |
|
|
|
|
|
|
|
|
8 |
Tabel 2. Phd-studerendes prioritering af hvilke kurser de ønsker at deltage i.
Sammenregnes disse tre vurderinger fås et optimistisk skøn på (83%*65%/58%) = 92% og et pessimistisk skøn på: (67%*65%/78%) = 56%. I det følgende regnes der med at et skøn på ¾ dvs. midt i mellem. Hvis man alene anlægger efterspørgselsbetragtninger, må man formentlig kræve at minimum 9-10 deltagere i et phd-kursus, dvs. kun de kurser med 12 eller derover besvarelser i sidste søjle i tabel 2 skulle give anledning til at blive gennemført.
Dette betyder at der bør udbydes kurser i:
magtteori
politisk kommunikation,
governance,
diskursanalyse,
institutionel teori,
videnskabsteori,
kvalitativ metode,
kvantitativ dataanalyse,
kvalitativ komparativ analyse
forskningdesign.
|
Antal kurser |
svar |
|
0 |
9 |
|
1 |
10 |
|
2 |
26 |
|
3 |
13 |
|
4 |
16 |
|
5 |
6 |
|
6 |
2 |
|
8 |
1 |
|
I alt 83 |
215 |
|
Gennemsnit |
2,6 |
Tabel 3. Antallet af kurser de phd-studerende forventer at følge.
Det ses at de metode- og videnskabsteoretiske fag bliver dominerende i udbuddet. Det kan overvejes at slå visse fag sammen, f.eks. forskningsdesign og teorikonstruktion samt videnskabsteori og videnskabsteori fra neden. For redskabs- og videnskabsteorifagene er tilslutningen da så stor at man f.eks. for kvanlitativ metodes vedkommende kunne overveje at udbyde dem hvert år.
Hvad angår de politologiske fag opnår umiddelbart kun kurserne magtteori, governance og politisk kommunikation tilstrækkelig interesse til at skulle realiseres. Hvis man slår de to demokratiudbud sammen, kan demokratiteori muligvis også opnå tilstrækkeligt med deltagere. Imidlertid forekommer dette politologiske fagudbud alt for snævert. Ikke alene er forvaltning og international politik stort set udækket, en række fagområder inden for statskundskab er det også.
I den forbindelse er det værd at bemærke at danske forskerskoler stort set udelukkende er knyttet til bestemte forskningsmiljøer hvor de phd-studerende integreres i den løbende forskning. Desuden udbyder sådanne forskningsmiljøer typisk phd-arrangementer der er forankret i miljøerne. Dette er en noget anden model for udbud af forskerkurser end den der er lagt op til i COS-netværket. Det forekommer afgørende at afklare hvorledes andre forskerskoler kan knyttes til den politologiske forskerskole således at der kan udbydes forskerkurser i samarbejde med bestemte forskningsmiljøer. Man må ved et sådant samarbejde regne med at det ofte kun er et lille antal phd-studerende der deltager hvilket vil sige at man må arbejde med andre pædagogiske former end kurser med workshop. Det kan være rene workshops med phd-fremlæggelse eller studiekredse.
Alternativt kunne man forsøge at indlede et internationalt samarbejde omkring udbud af phd-kurser og formidling af danske phd-studerendes deltagelse i phd-kurser internationalt. Dette ville give en mulighed for at få tilstrækkelig med phd-studerende til mere specialiserede kurser. Det vil også harmonere med Forskningsministeriets politik om at prioritere at tildele midler og phd-studerende til forskningsmiljøer der kan markere sig internationalt. Det vil således være disse skoler COS skulle samarbejde med fremover med henblik på at udbyde phd-kurser internationalt. En sådan internationalisering ville betyde at COS ikke behøver dække mere end en mindre del af det politologiske forskningsfelt med phd-kurser.
Om disse skøn over de phd-studerendes interesse for kurser holder, beror selvfølgelig på:
hvor mange phd-kurser de phd-studerende tager uden for netværkssamarbejdet,
hvor mange phd-ere uden for netværket der deltager forskerskolens arrangementer,
hvor stor en del af kravet om phd-studerendes kursusdeltagelse der indfries internt på de enkelte institutter,
hvad der bliver godkendt som phd-kurser (Vil f.eks. deltagelse i en udenlandsk konference, en intern workshop eller i akademisk engelsk blive godtaget som phd-kursus?), og
hvor mange ETCS et kursus giver.
Disse fem forhold afhænger for en stor del af beslutninger som
institutterne træffer, hvilket rejser spørgsmålet
om man i en eller anden udstrækning ønsker at lægge
en fælles politik omkring disse spørgsmål.
Endvidere kræver en egentlig stillingtagen at de phd-studerende
får lejlighed til at forholde sig til sagen på mere
fyldigt grundlag.
Spørgsmål 4: Ville fagudbuddet i spørgsmål 2 være/have været en god hjælp for dig i dit ph.d.-forløb forudsat, at kurserne var af god kvalitet?
Spørgsmål 5: Dækker fagudbuddet i spørgsmål 2 det behov for faglig input, du har (haft) i forbindelse med din ph.d.-afhandling?
Spørgsmål 6: Er der nogle fag du ville have foretrukket, hvis de havde være med i udbuddet?
Spørgsmålene 4 og 5 stilledes for at belyse om de phd-studerende vurderer phd-kursusprogrammet som noget positivt og relevant. Det kunne jo være at de vurderede det som utidig indblanding - at de når det kom til stykket ikke synes at de havde brug for det. Dette ser ikke ud til at være tilfældet: 85% af de phd-studerende mener at kursusudbuddet mere eller mindre vil være en hjælp for dem (figur 4).
|
|
svar |
pct |
|
Ja |
46 |
55% |
|
Ja, til dels |
25 |
30% |
|
Nej, ikke rigtig |
6 |
7% |
|
Slet ikke |
0 |
0% |
|
Ved ikke |
3 |
4% |
|
Ikke besvaret |
3 |
4% |
|
I alt |
83 |
100% |
Tabel 4. Antallet af phd-studerende der mener at kursusforslagene ville være en hjælp.
Svarene på hvorvidt de finder at kursusforslagene vil dække de studerendes behov i forbindelse med deres afhandling er imidlertid mindre overbevisende idet kun 8% klart tilkendegiver at de vil det. På den anden side svarer 52% at det vil de til dels. (Tabel 5)
|
|
Svar |
pct |
|
Ja |
7 |
8% |
|
Ja, til dels |
43 |
52% |
|
Nej, ikke rigtig |
19 |
23% |
|
Slet ikke |
4 |
5% |
|
Ved ikke |
7 |
8% |
|
Ikke besvaret |
3 |
4% |
|
Ialt |
83 |
100% |
Tabel 5. Antallet af phd-studerende der mener at kursusforslagene dækker deres behov.
Den noget tilbageholdende instilling til om fagene vil kunne dække de phd-studerendes behov, synes at kunne fortolkes på to måder: 1. Forslagene til kursus er endnu ikke optimalt tilpasset til de phd-studerendes behov. 2. Det er umuligt at lave et helt tilfredsstillende udbud til en så hetorogen gruppe. At der nok er tale om lidt af hvert bekræftes af svarene på spørgsmål 6 hvor de phd-studerendes forslag til kursus er ordnet. (Se bilag 2).
Af bilag 2 fremgår det hvilke fag de phd-studerende foreslår som supplement til de fag der var foreslået i spørgsmål 2. Det er bemærkelsesværdigt at 42 (69%) af i alt 61 kursusforslag angår politologiske fag, mens 13 af forslagene (21%) angår videnskabsteori, metode samt matematik og statistik. Dette tyder på at der er et ønske om flere politologiske forskerkurser. Dog tyder besvarelserne af spørgsmål 12 på at der også er ønsker om flere redskabsfaglige kurser idet der her foreslås yderligere 13 redskabskurser. Herom senere.
Ser man på forslagene, kan det konstateres at en del af forslagene til politologiske fag allerede er indeholdt i spørgsmål 2. Men der kommer også nye forslag til såsom:
Policyanalyse
Politiske beslutningsprocesser
Politisk forandring/dynamik
Forhandlingsteori
Korporativ teori
Evaluering
Forvaltningsteori
Organisationsteori
Politologisk teorihistorie
Disse samt de allerede foreslåede politologiske fag bør danne udgangspunkt for det videre arbejde med udbuddet af fag fremover. Men det er næppe muligt eller ønskeligt at udbyde alle disse fag som kurser.
Der er nødvendigt at overveje bredden af de udbudte fag hvilket også af de phd-studerendes forslag:
Der er formentlig et behov for brede fag idet phd-studerende ikke bare har behov for fordybelse inden for deres fagområde, men også for bred orientering inden for de forskellige fagområder, Doctoral School on Knowledge and Management, Handelshøjskolen i København har således gennemført et kursus i Sociologi for phd-studerende hvilket har været velbesøgt af phd-studerende fra en række institutter. Fordi sådanne brede phd-fag således har en større målgruppe end netværkets phd-studerende, men også er relevant for relativt mange af netværkets phd-studerende, vil man formentlig kunne tiltrække relativt mange phd-studerende.
Det vil det være vanskeligt at føre de phd-studerende op på forskningniveau inden for så brede fagområder, og deres phd-afhandlinger vil normalt også ligge inden for et langt mere specialiseret område. Dette peger i retning af et fagudbud inden for snævre specialfag. Kurser udbydes inden for relativt efterspurgte specialfag, mens workshops og studiekredse arrangeres inden for mindre efterspurgte specialfag.
-
Endelig må der peges på analytikker, dvs. fag der har karakter af at være grundlæggende teoretiske/empiriske metoder, f.eks. diskursanalyse eller rational choice. Disse er ofte relevante for relativt mange phd-studerende i COS-netværket, men også uden for dette, idet phd-studerende typisk vil vælge en analytik i deres phd-afhandling selvom den i øvrigt kan beskæftige sig med ganske forskellige genstandfelter/teoriområder.
Spørgsmål 7:
Synes du, at opdelingen i fagene er velvalgt?
Spørgsmål
8: Giv forslag til forbedringer af fagopdelingen eller andre
kommentarer.
Svarene på spørgsmål 4 og 5 tyder på en betydelig interesse for gode phd-kurser, men også på en usikkerhed på om de foreslåede kurser dækker de phd-studerendes behov. Dette bekræftes af svarene på spørgsmål 7 og 8 hvor 51% siger at fagopdelingen til dels er velvalgt og ikke mindre end 24% ved ikke om fagopdelingen er velvalgt.
|
|
Svar |
pct |
|
Ja |
5 |
6% |
|
Ja, til dels |
42 |
51% |
|
Nej, ikke rigtig |
9 |
11% |
|
Slet ikke |
2 |
2% |
|
Ved ikke |
20 |
24% |
|
Ikke besvaret |
5 |
6% |
|
I alt |
83 |
100 % |
Tabel 7. Antallet af phd-studerende der opfatter den foreslåe fagopdeling som velvalgt.
I tabel 8 ses de forslag til forbedre fagopdelingen som de phd-studerende fremkommer med. Der er ikke ret mange sådanne forslag, og det er svært at se nogle operationelle forslag. Dette afspejler formentlig at det rent faktisk er vanskeligt at fremsætte sådanne operationelle forslag. Samtidig afspejler flere af kommentarerne en vis usikkerhed omkring forslagene i spørgsmål 2.
|
Lidt mindre politisk teori, lidt mindre demokratiteori |
|
"partier, vælgere og interesseorganisationer" er utrolig bredt |
|
Det er noget trend præget! |
|
Tematisk efter policy-områder, fx arbejdsmarkedspol., sundhedspolitik |
|
Mere organisationsrettede kurser - rettet mod praksis i organisationer, herunder kultur |
|
Det er meget ensidigt fokuseret på "governance", "demokrati fra neden"-traditionen |
|
Europæisk integration, dagligdagspolitik, historie-skabende beslutninger |
|
For megen videnskabsteori og metode som kunne koordineres, for få substanskurser |
|
Gerne flere IP-fag |
|
Det er svært at se, hvad der gemmer sig under overskrifterne |
Tabel
8. De phd-studerendes forslag til forbedret fagopdeling m.m.
Spørgsmål 9: Hvilken undervisningsform ville du især foretrække?
Interessen for rene kurser meget begrænset blandt de phd-studerende, men det samme gælder rene workshops. Derimod er blandingen af kursus og workshop klart foretrukket (72%). Det afspejler formentlig at de phd-studerende både ønsker fagligt input på højt niveau og mulighed for at fremlægge og diskutere deres egne arbejde.
|
|
Svar |
pct |
|
Egentligt kursus |
14 |
17% |
|
Workshop med fremlæggelse af papirer |
4 |
5% |
|
Blandet kursus og workshop |
60 |
72% |
|
Ikke besvaret |
5 |
6% |
|
I alt |
83 |
100 % |
Tabel 9. Antallet af phd-studerende der foretrak workshop, kursus eller en mellemting.
Denne vægt på blandingen af kurser og workshops synes at problematisere Forskningsministeriets hensigt om at de phd-studerende skal tilbydes egentlige kurser og understøtter den 'kursus'form som mange institutioner tilbyder deres phd-studerende hvor man også regner mere workshoporienterede arrangementer som kurser. Men det understreger også at de phd-studerende ikke er så interesserede i rene workshops, men forventer for dem anvendelige faglige input.
Svarene
tyder således på at det er væsentligt at afklare
hvilke undervisningsformer man vil lægge vægt på.
Spørgsmål10: Hvilke af nedenstående kurser vil du følge/ville du have fulgt, hvis de var af tilfredsstillende kvalitet?
Der blev spurgt om hvilke af nedenstående kurser de phd-studerende var interesserede i at følge selvom de ikke skulle tælle som phd-kursus. Der er klart tale om et om en høj interesse hvorfor disse kurser uden tvivl bør udbydes, men der er også tale om fag der relevante for langt flere end politologiske phd-studerende. Der bør derfor at samarbejdes med institutter uden for COS-netværket om udbud af sådanne fag.
|
Andre kurser |
Interesseret |
Tidl. int. |
I alt |
|
Informationssøgning |
11 |
15 |
26 |
|
Akademisk engelsk |
26 |
24 |
50 |
|
Skriftlig formidling |
12 |
23 |
35 |
|
I alt |
49 |
62 |
111 |
Tabel 10.
De phd-studerendes interesse for redskabsfag.
Spørgsmål 11: Dækker ovennævnte udbud af redskabsfag, det behov du har (haft) i forbindelse med din ph.d.-afhandling?
Spørgsmål 12: Er der andre redskabsfag, som du ville have foretrukket, hvis de havde været med i udbuddet?
Af tabel 11 fremgår at ganske mange phd-studerende var mere eller mindre tilfredse med de i spørgsmål 10 foreslåede redskabsfag. Men det fremgik dog at dette blev opfattet så bredt at det også omfattede metode hvor især interviewteknik og databearbejdning er i fokus - med og uden IT. Det forekommer således vigtigt at overveje udbud af dataindsamling- og bearbejdningsmetoder.
Herudover skal det bemærkes at hurtiglæsning og mundtlig fremstilling er foreslået.
|
|
svar |
pct |
|
Ja |
18 |
22% |
|
Ja, til dels |
35 |
42% |
|
Nej, ikke rigtig |
5 |
6% |
|
Slet ikke |
2 |
2% |
|
Ved ikke |
15 |
18% |
|
Ikke besvaret |
8 |
10% |
|
I alt |
83 |
100 % |
Tabel 11. Antallet af phd-studerende der fandt forslagene om redskabsfag dækkende for deres behov.
|
IT-fag EDB support SYS Datasøgning via internettet IT-redskaber i kvalitative undersøgelser Hard core SPSS Metode Metodekurser, blandet kvalitativt og kvantitativt Interviewteknik og bearbejdning Hard core interview Interviewteknik Avanceret dataanalyse Konkret analysestrategi Operationalisering Selve arbejdsprocessen - individuel forskning med langtidshorisont! Offentlig økonomi, budgetsystemer, analyse af regnskabsdata Sprogtræning Effektiv, hurtig læsning Mundtlig engelsk (præsentation) |
Tabel 12. Andre redskabsfag som de phd-studerende ville have valgt.
De foreslåede metodefag (jf. Tabel 12, tabel 2 og bilag 2) kunne tyde på at der til dels er tale om et specialiseret behov for metodeundervisning. Dette kombineret med at der ikke er tale om kerneområder for det institutionerne knyttet til COS, tyder på at det ville være hensigtsmæssigt at samarbejde med andre institutioner med henblik på udbud af redskabsfag, metodefag og videnskabsteoretiske fag til et større antal phd-studerende. Der samarbejdes for tiden eksempelvis med matematikere med henblik på at udbyde et kursus i liniær algebra. Der er formentlig et mindre antal af COS-netværkets phd-studerende der har interesse heri hvorfor det kunne være relevant at samarbejde med andre institutioner om et sådan kursus. Noget lignende gælder udbud af statistiske redskabsfag såsom regressionsanalyse, faktoranalyse, clusteranalyse, kausale modeller, logliniær analyse, etc.
Det kan
heller ikke udelukkes at interessen for kvalitativ metode og
videnskabsteori i virkeligheden dækker over forholdsvis
heterogene interesser. I så fald kunne man med fordel
samarbejde med institutioner der har disse fag som
kernekompetanceområder med henblik på at udbyde dem
bredere end COS-netværket. Det skal bemærkes at det netop
afholdte kursus i videnskabsteori i COS-netværket trak på
en række forskere fra forskellige institutter.
Konklusion og Perspektivering
Udviklingsarbejde
Der er næppe tvivl om at de phd-studerende er positivt interesserede i en forskerskole selvom der ses en tydelig usikkerhed på hvorvidt den vil passe til deres behov.
En politologisk forskerskole står i et dilemma:
Dér hvor skolen har sine kernekompetanceområder (politologien), er fagene mindst udviklet, og det kræver et betydeligt arbejde at udvikle et passende fagudbud. Et sådant politologisk fagudbud på phd-niveau kræver også samarbejde mellem de politologiske institutioner.
Dér hvor skolen har det meste af sit nuværende fagudbud (videnskabsteori og metode), har den ikke sine kernekompetanceområder, men bør formentlig samarbejde med institutioner der har disse fag som kernekompetance om udvikling relevante fag for et større antal phd-studerende end de phd-studerende inden for politologiske discipliner.
Såvel 1. som 2. kræver et omfattende udviklingsarbejde
hvis resultatet skal blive et fagudbud der svarer til de
phd-studerende behov. I en vis forstand er der tale om en
arbejdopgave der svarer et instituts hele fagudbud, men på
højere niveau -selvom der er tale om langt færre
studerende.
Efterspørgslen efter phd-kurser
Foruden phd-kursernes kvalitet og bredde, vil de phd-studerendes efterspørgsel efter phd-kurser vil afhænge af:
hvor mange phd-kurser de phd-studerende tager uden for netværkssamarbejdet,
hvor mange phd-ere uden for netværket der deltager i forskerskolens arrangementer,
hvor stor en del af kravet om phd-studerendes kursusdeltagelse der indfries internt på de enkelte institutter,
hvad der bliver godkendt som phd-kurser, og
hvor mange ETCS et kursus giver.
Fagudbud
Umiddelbart synes der at være tilstrækkelig interesse blandt de phd-studerende til at gennemføre følgende fagudbud til phd-studerende inden for COS-netværket.
magtteori
politisk kommunikation,
governance,
demokratiteori
diskursanalyse,
institutionel teori,
videnskabsteori,
kvalitativ metode,
kvantitativ dataanalyse,
kvalitativ komparativ analyse
forskningdesign.
Der er imidlertid tale om et ret snævert udbud af politologiske fag, bl.a. er forvaltning eller international politik stort set ikke medtaget. Det må derfor overvejes at udbyde flere fag bl.a. i samarbejde med relevante forskningsmiljøer. I den forbindelse bør undervisningsformen tilpasses så der gives en passende sammensætning af kurser, workshops, seminarer og studiekredse.
Det bør
afklares hvorledes den politologiske forskeruddannelse fremover
samabejder med udvalgte forskningsmiljøer om udbud af
forskellige undervisningsformer: phd-kurser, -seminarer ,
-studiekredse, mv. afhængig af interessen for det pågældende
udbud blandt de phd-studerende.
Fagenes bredde
For at
koncentrere efterspørgslen efter politologiske fag kunne man
nøjes med udbyde phd-kurser i henholdsvis forvaltning,
statsteori og international politik, og der er formentlig interesse
for overbliksorienteret gennemgang disse fag på højt
niveau. Det dog næppe muligt at dække så store
fagområder på forksningsniveau inden for et halvt årsværk
��� især ikke hvis der også skal være plads til
metode- og videnskabsteoretiske fag. Dette peger i retning af et
fagudbud af snævrere specialfag.
Internationalt samarbejde
En mulighed for at sikre tilstrækkeligt med phd-studerende til specialiserede politologiske phd-kurser på højeste niveau er at opbygge et større internationalt samarbejde omkring udbud og formidling af kurser. Dette kunne gøres ved:
Samarbejde med danske forskningsmiljøer med henblik på internationalt udbud af phd-kurser og seminarer på højeste niveau.
Samarbejde med udenlandske forskningsmiljøer med henblik på at formidle information om politologiske phd-kurser i udlandet.