Bliv mere innovativ med disse 4 råd

Bliv mere innovativ med disse 4 råd

februar 3, 2020 Slået fra Af admini

1. Skriv 5 nye idéer ned hver dag

Den innovative del af vores hjerne er som en muskel der skal trænes før den bliver stor og stærk. Alle mennesker har det innovative i sig, men ikke alle menneskers muskel i lige stærk. At kunne tænke mere innovativt handler om at træne sin muskel hver dag. En god måde at træne denne muskel på, er ved konsekvent at skrive 5 nye idéer ned hver eneste dag. Det kan være når du vågner om morgenen, eller i pausen på arbejdet. Det kan være hvilke som helst idéer, for når du først begynder at skrive flere og flere idéer ned, så begynder idéerne også at komme nemmere og nemmere til dig. Dette vil både gælde helt almindelig hverdagssituationer og arbejdssituationer. Pludselig begynder du at tænke i andre baner, såsom; hvordan kan man gøre det her på en nemmere eller smartere måde?

2. Tænk i muligheder i alle situationer

Prøv og tænk i muligheder frem for begrænsninger. Det lyder lidt som en kliché, men det er en genial måde at træne på. Du skal ikke nødvendigvis finde en løsning på alt, men bare begynde at tænke over hvordan man måske i virkeligheden vil kunne gøre det smartere end det er. Det kan være helt små situationer i hverdagen som irriterer dig. Det kan f.eks. være at du er træt af at skulle bruge 3 forskellige fjernbetjeninger til at tænde dit fjernsyn, i stedet for at blive ved med at gøre det på den samme måde, så begynd og undersøg hvordan du kan indstille dit tv eller din tv-boks til at reagere på én fjernbetjening – for ofte findes der en løsning, man får bare ikke gjort noget ved det, fordi det er blevet en vane. Så har du noget du synes er besværligt i hverdagen, så stop op og tænk over hvordan du måske kan løse problemet. Måske er det lige til, måske er det ikke, men en ting er sikkert – du er allerede blevet mere innovativ.

3. Stop med at tænke på hvad andre vil tænke

De største og mest succesrige idéer gennem tiden, har været dem hvor andre har tænk; “hvad i alverden skal vi bruge det til?”. Stop med at tænke på hvad andre tænker, for de skøreste idéer kan ofte vise sig at være de bedste. Tag f.eks. AirBnB, som fandt på at lade folk bo i andre folks huse. Det var helt nyt, og AirBnB blev haglet ned af personer, som ikke kunne se hvorfor folk skulle vælge at bo hos andre, i stedet for at tage på hotel. Grundlæggeren af AirBnB Brian Chesky har nu en formue 4 mia. dollars. Så lad vær med at tænk på hvad folk tænker, for synes du inderst inde at idéen er god, så er der helt sikkert også en masse andre der vil synes det samme. Eksekvering af idéen er så en helt anden ting.

4. Netværk, netværk, netværk

Opsøg steder hvor folk er innovative, det kan være messer, iværksætter kurser osv. osv. Snak og få inspiration af så mange forskellige typer mennesker du kan. Vi mennesker er allermest innovative når vi befinder os i innovative miljøer, hvor vi kan snakke åbent om vores tanker og idéer. Prøv også at opsøge nogen der er bedre end dig selv, for kun når du er sammen med nogen der er bedre end dig selv, bliver du bedre selv.